En psykologisk test er et måleinstrument, som man kan bruge til at måle forskellige psykologiske egenskaber, det kan være parametre som personlighedsfaktorer, intelligens eller interesser.
Formålet med en test er at opdage og kortlægge forskelligheder og forskelle mellem individer med hensyn til den aktuelle egenskab.
En test skal være afprøvet og standardiseret, hvilket vil sige, at pålidelighed og validitet skal være i top, og den skal bruges på samme måde over for alle, som testes. Videnskaben om måling af egenskaber og adfærd, dvs. psykologiske test, kaldes psykometri.
Personlighedstest
Personlighedstest er en metode til at måle forskellige personlighedstræk på. Men hvad indebærer begrebet personlighed? Man kan sige, at personlighed er summen af et individs tanker, følelser, fantasier, forestillinger og adfærd – et slags gennemgående mønster eller organisation af egenskaber, som kendetegner individet på en bestemt måde.
Lige som med intelligens kan personlighed defineres på lidt forskellige måder. Mange af de personlighedstest, som anvendes inden for erhvervspsykologi, kan siges at måle fem grundlæggende dimensioner: udadvendthed, venlighed, samvittighedsfølelse, følelsesmæssig stabilitet, intellektuel nysgerrighed/åbenhed.
Imidlertid har de fleste personlighedstest langt flere måleskalaer end blot disse, og de er et forsøg på at tilvejebringe en metode til at måle forskellige personlighedstræk på, som kan være af relevante at bedømme, det kan f.eks. være i forbindelse med forskellige arbejdsfunktioner. De såkaldte projektive personlighedstest, hvoraf Rorschach-testen måske er den mest kendte, har til formål at give et mere indgående billede af personligheden og anvendes hovedsageligt i kliniske sammenhænge (dvs. i sygeplejen), men forekommer også i prøvesammenhænge.
Intelligenstest
Intelligenstest er udviklet til at måle forskellige dele af det, vi kalder intelligens. Men hvad er så intelligens? Intelligens defineres ofte som evnen til at lære, forstå og håndtere nye situationer og nye oplysninger. Forskellige teoretikere på området definerer begrebet lidt forskelligt: Intelligens er evnen til at forstå sammenhænge og lære hurtigt. Der kræves en bestemt type intelligens til at løse forskellige typer problemstillinger.
Der forskes kontinuerligt i intelligens, og nye teorier og ideer om intelligensens væsen ser fra tid til anden dagens lys. Normalt betragter man den generelle intelligens som værende sammensat af flere faktorer, som man forsøger at måle ved hjælp af test: Det kan f.eks. være logiske evner (evnen til at finde frem til principper og drage de rigtige slutninger), verbale evner (evnen til at forstå, fortolke og drage slutninger ud fra det talte eller skrevne sprog) og spatiale evner (evnen til at forstå og fortolke rumlige relationer mellem forskellige objekter). Der findes test, som dækker flere evner end de førnævnte, ligesom der også er udviklet test til mere specifikke formål, f.eks. måling af planlægningsevner, simultankapacitet og tekniske/mekaniske evner.